Blog: Nyttige tips om digital marketing

Content is King

...sagde Bill Gates i 1996, og det gælder stadig. Også når det kommer til opslag på de sociale medier. Dine følger gider ikke have en sludder for en sladder - det skal give dem noget værdi at følge dig. ja du skal faktisk gøre dig fortjent til det!

Se herunder, hvad der gør du får nye følger - og hvad der gør, at de måske vælger dig fra igen.

Kilde: Sprout social

Hvor er dit fokus?

Har du fokus på dine kunders behov eller har du - lige som langt de fleste virksomheder og iværksættere - fokus på dit eget behov i markedsførings øjemed?

”Jeg har brug for en hjemmeside til at vise, hvad jeg kan tilbyde”, er det jeg ofte bliver mødt med. MEN hvis du vil have succes med din forretning, skal du i stedet tænke: ”Mine kunder har et problem, så jeg har brug for en hjemmeside til at vise dem, at der findes løsninger på deres problem”. Med kundernes problem i fokus, rammer du lige ind i et behov, som kan genere mersalg.

I vores markedsføring – online som offline, skal vi altid sætte kunderne i centrum. Hvilket problem kan du hjælpe kunden med at løse?

NABC metoden, som oprindeligt er udviklet af Stanford Research Institute, er et yderst brugbart redskab til at finde ud af dine value propositions (værdi løfter) til kunden, som gør, at de kan se, at du kan løse deres problem.

En kort og forenklet forklaring på NABC:

SRI: NABC

N står for Needs og relaterer til det brugerbehov som er udgangspunktet for din kommunikation og udvikling
A står for Approach og henviser til din tilgang, som skal dække for brugerbehovet
B står for Benefits og relaterer til de fordele/udbytte som brugeren har ved at benytte sig af din løsning
C står for Competition og henviser til de konkurrenter og den modstand din løsning vil møde på vejen

For at få gavn af metoden skal du være skarp på, hvem din målgruppe er. De kan sikkert deles ind i mange segmenter, men lad vær med at skyde med spredehagl – stil skarp på din primære målgruppe og målret din value propositions mod denne. En god og skarp definition af dine value propositions er starten på din business plan.

(Kilde: Stanford Research Institute, SRI Carlson & Wilmot (2006): Innovation – The five disciplines for creating what customers want)

 

Et af de lavthængende frugter...

Lokalt er der masser af kunder at hente – overser du dem? Eller overser de dig? Kan du findes i Google?

Vi kan lige så godt se det i øjnene, online marketing er kommet for at blive! Budgettet til offline markedsføring kan skæres ned – og online opjusteres i timeforbrug!

Et af de steder, hvor online markedsføring er blevet nødvendigt er Søgemaskineoptimering (SEO). SEO af hjemmesider er vigtigt, for hvad hjælper det at have en flot hjemmeside, hvis ingen finder den? I Danmark bruger ifølge Statcounter 95 % Google som deres foretrukne søgemaskine, så, hvis vi vil være tilstede og skabe salg online, må vi kigge på Googles måde at håndtere rangeringen af hjemmesider i Googles søgerobotter. Heldigvis gør Google også noget for at hjælpe kunderne, for de vil fortsat gerne være den foretrukne søgemaskine, og det bliver man kun ved at finde det og vise det, kunderne søger.

ANwebdesign på Google my businessMange faktorer spiller ind på, om din virksomhed kommer op i toppen af søgeresultaterne. Et at de steder du forholdsvis nemt kan gøre noget - et af de lavt hængende frugter, som er overset af mange - er den lokale seo.

Ved at oprette din virksomhed i Google my business, kan du få en fordel hos dine konkurrenter. Eksempelvis befinder du dig i Holstebro og søger på blomsterhandler, kommer de blomsterhandler butikker, som er registret i Googles firmafortegnelse op med ”firmavisning” til højre, hvor der er relevant information om butikken, mulighed for anmeldelser og link til hjemmeside.

Derudover har Google my business fra juli 2017 også gjort det muligt at skrive indlæg på Google my business side, endnu et middel til at skille sig ud fra mængden. Det er en nem måde at fortælle, hvem du er og skabe mere indhold omkring din virksomhed, så du får de rette kunder ind på din hjemmeside.

Indlæg på Google my business giver dig mulighed for at dele gode tilbud, promovere begivenheder, ytre en holdning, skabe dialog, fremhæve nye produkter og meget mere. Ifølge Google så søger 70% af brugerne oplysninger fra flere forskellige virksomheder, inden de tager en købsbeslutning, og her kan gode og relevante indlæg i Google my business være med til at gøre det sidste.

Lokal SEO er tit overset og undervurderet i den store SEO sammenhæng, men ligetil at gå til...